Det sker i september
September byder på fællesskaber, foredrag, musik, litteratur, natur og oplevelser for hele familien. Uanset om du vil møde andre læsere, høre spændende fortællinger fra den virkelige verden, blive klogere på dig selv eller tage børnene med til koncert og naturaktiviteter, er der masser at glæde sig til på Aalborg Bibliotekerne.
Af Mie Møller Nielsen
For dig der elsker bøger
Efteråret er højsæson for læseoplevelser, og i september kan du både få inspiration til din næste bog, møde andre læselystne og dykke ned i nye genrer.
-
For voksneBogcafe: Nobelprisen i litteratur
Bliv klogere på Petra, Kenneth og Torbens Nobelpris-favoritterHovedbiblioteket i Aalborg16:00 - 18:00 25 kr. -
For voksneVil du være med i en læseklub?
Elsker du at læse og vil du gerne dele dine læseoplevelser med andre? Så er en læseklub lige noget for dig!Hovedbiblioteket i Aalborg29. september 2025 19:00 - 21:00 Gratis -
For voksneOpstartsmøde for nye læsekredse i Vejgaard og omegn
Bogklub, litteraturgruppe, læsekreds ... Kært barn har mange navne, men fælles er, at de er populære som aldrig før - og nu har du chancen for at starte din helt egen op.Vejgaard Bibliotek8. september 2026 15:30 - 16:30 Gratis -
For voksneVær med til opstartsmødet for nye læsekredse i Nørresundby
Har du lyst til at dele store læseoplevelser med andre, eller er du nysgerrig på, hvad en læsekreds egentlig er? Nørresundby Bibliotek inviterer til opstartsmøde for alle, der gerne vil udforske fællesskabet omkring bøger og gode samtaler.Nørresundby Bibliotek10. september 2026 14:00 - 16:00 Gratis -
For voksneVi læser Romantasy!
Elsker du romantasy? Vil du gerne læse bøger om monstre, magi og kærlighed? Så skal du da være med i den nye læseklub!Hovedbiblioteket i Aalborg23. september 2026 16:00 - 17:30 Gratis
Oplev foredrag, der åbner verden
Biblioteket er meget mere end bøger. I september kan du blandt andet høre om Grønlands historie og storpolitik i foredraget Thule-sagen, møde Frank Dam Nielsen og få indblik i hans stærke livshistorie eller høre Marte Egeland fortælle om livet som udsendt for Læger uden Grænser.
Du kan også blive klogere på emner, der berører mange mennesker, når Tabutirsdag sætter fokus på ufrivillig barnløshed, eller udforske trivsel og fordybelse gennem arrangementer om flow og craftpsykologi.
-
For voksneThule-sagen: Storpolitik og personlige fortællinger
Kom til en spændende aften hvor vi sætter spot på Grønland.Vejgaard Bibliotek9. september 2026 19:00 - 21:00 Gratis -
For voksneAFLYST: Forfattermøde med Frank Dam Nielsen: Sådan burde det ikke være
Aalborg Bibliotekerne inviterer til en stærk og vigtig aften i Nibe, når Frank Dam Nielsen besøger os for at fortælle om sin barske, men dybt menneskelige livshistorie fra bogen “Sådan burde det ikke være”.Nibe Bibliotek10. september 2026 18:30 - 20:30 50 kr. -
For voksneKom til foredrag med Marte Egeland fra Læger uden grænser
Oplev et helt unikt indblik i livet som udsendt med Læger uden GrænserHovedbiblioteket i Aalborg17. september 2026 14:00 - 15:30 Gratis -
For voksneTabutirsdag: "Det skal nok komme" – når ventetiden ikke slutter
For mange er det en selvfølge, at man en dag kan få børn. Men hvad sker der, når kroppen ikke vil samarbejde?Hovedbiblioteket i Aalborg22. september 2026 16:00 - 17:30 Gratis -
For voksneKan kreativitet med hænderne gøre os gladere?
Kan det virkelig gøre en forskel for vores trivsel at skabe noget med hænderne? Mette Kongensgaard Mortensen introducerer dig til craftpsykologi, som undersøger sammenhængen mellem skabende aktiviteter og mental trivsel.Hovedbiblioteket i Aalborg19. september 2026 10:00 - 15:00 300 kr.
Natur, kreativitet og nye perspektiver
Har du grønne fingre eller lyst til at lære noget nyt? Så kan du deltage i workshoppen om at dyrke tomater og agurker året rundt, komme med på Street Art-litteraturvandring gennem Aalborg eller besøge Aalborg Stadsarkiv til åbent hus.
Der er også mulighed for at lære livreddende færdigheder på bibliotekets gratis førstehjælpskurser.
-
For voksneWorkshop: Tomater og agurker i vindueskarmen – hele året
KUDA Green inviterer til en sjov og lærerig aften på Hals Bibliotek.Hals Bibliotek9. september 2026 19:00 - 21:00 75 kr. -
For voksneStreet Art Litteraturvandring
Oplev nogle af Aalborgs skønne Street Art-værker på en helt ny måde, nemlig gennem litteraturens briller.Gammeltorv 27. september 2026 16:30 - 18:00 Gratis -
For voksneAalborg Stadsarkiv inviterer til åbent hus
Kom og vær med, når vi indvier Frida Stiil Viums nye kunstværk "Historien i vores fodspor" i trappeopgangen på Aalborg Stadsarkiv.HistorieAalborg10. september 2026 15:00 - 17:30 Gratis -
For voksneAFLYST: Gratis kursus: Førstehjælp ved større hændelser
Skab sikkerhed, overblik og yd relevant førstehjælp indtil redningspersonalet når frem.Hovedbiblioteket i Aalborg6. september 2026 10:00 - 14:00 Gratis -
For voksneAFLYST: Gratis kursus: Førstehjælp ved større hændelser
Skab sikkerhed, overblik og yd relevant førstehjælp indtil redningspersonalet når frem.Trekanten - Bibliotek og Kulturhus12. september 2026 09:00 - 13:00 Gratis
Tag børnene med
September er også fyldt med hyggelige oplevelser for de yngste. Der er musikalske legestuer, fællessang for små børn, bål og snobrød, spændende flagermusture i skumringen og koncerter med SKRALLEBANG.
Og for de lidt større børn er der Pokémon-dag, hvor man kan mødes med andre fans, bytte kort og dyste i kampe.
-
For børnMusikalsk legestue på Svenstrup Bibliotek
Vær med til musikalsk legestue med Rikke og hendes guitar på Svenstrup Bibliotek.Svenstrup Bibliotek2. september 2026 09:30 - 10:00 Gratis -
For børnSmå synger sammen om krible-krable-dyr!
En festlig sangbegivenhed for alle de yngste børn, hvor de undervejs kan få rørt kroppen.Hovedbiblioteket i Aalborg10. september 2026 10:00 - 10:45 Gratis -
For børnBål, snobrød og lanterner
Kom med til en hyggelig formiddag fyldt med knitrende bål, duften af nybagt snobrød og flotte lanterner.Trekanten - Bibliotek og Kulturhus5. september 2026 10:00 - 12:30 Gratis -
For børnFlagermustur i skumringstimen
Kom med på en spændende aftentur sammen med naturvejleder Mikkel Rødvig, hvor vi skal spotte flagermus og høre om flagermusenes hemmelige liv.Ridemandsmølle11. september 2026 20:00 - 22:00 Gratis -
For børnBørnekoncert med SKRALLEBANG
”Tag på skovtur med SKRALLEBANG”. En koncert for de ca. 2 – 6 årige.Storvorde Bibliotek23. september 2026 09:30 - 10:15 Gratis -
For børnBørnekoncert med SKRALLEBANG
”Tag på skovtur med SKRALLEBANG”. En koncert for de ca. 2 – 6 årige.Vejgaard Bibliotek24. september 2026 09:30 - 10:15 Gratis -
For børnPokémon-dag: Fang, byt og kæmp
Er du vild med Pokémon? Så må du ikke gå glip af denne formiddag på biblioteket, hvor du kan mødes med andre Pokémon-fans.Svenstrup Bibliotek26. september 2026 10:00 - 12:30 Gratis
Find dit næste arrangement
Der sker endnu mere i september, end vi kan nå at nævne her. Se alle arrangementer og find din næste oplevelse på Aalborg Bibliotekerne.