Vær med til opstartsmødet for nye læsekredse i Nørresundby
- Tid
- 14:00 - 16:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Nørresundby Bibliotek
Torvet 5
9400 Nørresundby - Voksenafdelingen
Bibliotek
Nørresundby BibliotekArrangementet er for alle. For dig, der overvejer at blive en del af en læsekreds. For dig, der gerne vil høre mere, før du beslutter dig. Og for eksisterende læsekredse i Nørresundby og omegn, som mangler nye medlemmer og ønsker at møde interesserede læsere.
Ny inspiration, gode råd og indblik i dine muligheder
På mødet får du inspiration til nye læseoplevelser, gode råd til, hvordan man starter en læsekreds, og indblik i de mange muligheder, der opstår, når man deler sine læseoplevelser i et fællesskab.
Du møder både bibliotekets personale og andre lokale læseinteresserede, der gerne vil skabe nye fællesskaber omkring litteraturen.
Du er velkommen til at kigge forbi, som du er, og tage hjem med nye idéer, nye kontakter og måske grundlaget for din kommende læsekreds.
Hvad er en læsekreds?
En læsekreds er et fællesskab af mennesker, der læser den samme bog og mødes for at tale om den. Typisk foregår det sådan, at gruppen vælger en bog, alle læser den hjemme, og man mødes med jævne mellemrum for at tale om indhold, temaer og oplevelser. Samtalerne er uformelle, og der kræves ingen særlige forkundskaber. Det vigtigste er lysten til at læse og dele sine tanker med andre.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Nørresundby Bibliotek via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.